Kathmandu valley

Namaste godtfolk

2 dage er gaaet, siden jeg sidst svang min virituelle pen, og nu er jeg landet i Kathmandu, Nepals hovedstad. 2 dage i Kathmandu har vaeret en begivenhedsrig affaere, saa jeg starter kronologisk og lige paa og haardt.
Allerede ved afhentningen i lufthavnen fik jeg en forsmag paa det nepalesiske folkefaerds turistvenlige sind, da 3 repraesentanter fra Highlander, Jysk rejsebureaus servicekontor, tog imod mig med aabne arme. Forholdet 3:1 mellem chauffoerer og kunde kan virke lidt mistaenktsomt, men intet mindre kan goere det, hvis man vil foele sig smaatryg i den nepalesiske trafik. En chauffoer, en co-driver og en beroligende samtalepartner er et must! Fra lufthavnen var der lagt i ovnen til haard koersel, som bragte mine tanker hen paa radiobilerne i et tivoli - velkommen til Kathmandu, radiobilernes mekka. Grundelementerne i nepalesisk koersel er: agressivitet, undvigelse, og et hurtigt haandled til at dytte med. Uden disse grundelementer er man lost, og dette skyldes isaer, at trafikken er en accepteret kontaktsport i Nepal. Hernede findes ingen elitebilister, men spaendende er det da.
Den hoeje koncentration af biler i Thamel, Kathmandus turistghetto og mit midlertidige hjem, har affoedt en luftforurening af en saadan kaliber, at gasmasker (light version) er en del af gadebilledet. Det er et trist syn, som absolut motiverer mig til at tage en kandidat i sustainable energy, saa storbyer som f.eks. Kathmandu og New Delhi som upcoming industribyer faar et alternativ udover rickshaws til de forurenende forbraendingsmotorer.
Guest House-branchen er dog ubevidst hoppet med paa den groenne boelge, saa efter kl. 20 kan man ikke forvente lys paa vaerelset. Dette er dog en sandhed med modifikationer, for ved ankomsten paa baade Metropolitan Hotel og Potala Hotel, mine foreloebige hoteller, har jeg faaet udleveret 2 stearinlys med braendekapacitet som et fyrfadslys til oplysning af 15-20 kvadratmeter. Den ringe belysning er ikke et kritikpunkt men snarere en charme, som foelger med Nepal.
Et andet saerkende ved Nepal er efter sigende festivallerne, og det kan jeg kun bekraefte efter at have vaeret foerstehaandsvidne til et pragteksempler af en slagsen, Maha Shivorati. Maha Shivorati udloeses af nymaanens komme, som giver anledning til fejring af Shivas foedselsdag. Highlanders folk fulgte en gruppe danskere inkl. mig til Pashupatinath, et Shiva-tempel. Ved tempeltrappen blev vi moedt af en mobil koedrand, og som vi kaempede os gennem menneskemaenden opstod der en menneskelavine, hvor flere af highlander-gruppens kvinder blev vaeltet af maend, som kun havde en ting for oeje: bryster. En ubehagelig oplevelse, hvor man kan paastaa, at jeg som gruppens eneste han, skulle have traadt i karakter. Men de var i flertal, og saa var de ogsaa mindre end mig. Sat overfor Roskilde Festival havde menneskelavinen en heldig udgang, og politiet fik da ogsaa senere styr paa loejerne, da de moedte op med bambuspinde. Ser man bort fra menneskelaviner og politi armeret med bambusroer, var der dog en oploeftende atmosfaere ved Pashupatinath. Til aere for Shiva er nydelsen af joints nemlig lovliggjort. Betingelserne er dog anerledes for the holy men, som nyder volibabbas (joints) hele aaret. Man er vel ikke hellig for ingenting. Hvorvidt det var den ekstreme koncentration af cannabis eller de lokale ligbraendinger ved den hellige flod Bagmati, som var udslagsgivende for den oploeftende atmosfaere er endnu uvist, men specielt var det.
Da vi igen forlod Pashupatinath var det med en fyr fra Highlander i haanden. En fuldbyrdet fingerfletning. Til at starte var det en noget uvant foelelse, men samtidig var det befriende, at man kan have kropskontakt med en mand, uden at omverden kaster nedladende blikke.
Mange danskere faar ind med modermaelken, at mand og dame gaar haand i haand, og dette har nogle ulemper, saa det er paa nogle maader en lettelse at befinde sig uden for Danmarks kulturramme. Naar det saa er sagt, kan det ogsaa til tider vaere belastende, at ens intimsfaere er ikke-eksisterende i Nepal.

Idag havde et par piger fra Highlander og jeg lejet en taxi for at udforske omraadet Bodhnath, som er domineret af tibetanere, og Bhaktapur, et gammelt kongedoemme, i Kathmandu valley. Bodhnath boed paa flotte templer, og vi aflagde besoeg hos en gompa, et tibetansk kloster. De venligtsindede og aabenhjertede munke inviterede os til fejringen af det tibetanske nytaar, som afholdes paa torsdag. Det bliver droen godt. Bhaktapur var ogsaa spaekket af templer af baade buddhistisk og hinduistisk oprindelse, men besoegets hoejdepunkt var et besoeg paa en secondary school, hvor boern i fra boernehaven til 10. klasse havde deres daglige gang, saa for en kort stund faldt tankerne tilbage paa toerring Boernehave. Det var fantastisk at se en ihvertfald udadtil velfungerende skole i et land, hvor over 51 % af befolkningen er analfabeter, saa der faldt en lille donation af til skolen.

Det er underligt at vaagne op uden at vide, hvad dagen bringer, men samtidig er det en fantastisk foelelse af frihed. Frihed til selv at disponere ens dag. Frihed til at leve, og til at opleve fantastiske Nepal. Med disse ord vil jeg runde denne noget redegoerende beretning af.

knus til jer alle, Morten