Bangkok

Efter et transitophold i fantastiske Indien landede jeg soendag morgen i Bangkok, som gav mig en varm velkomst. Hoej sol og 37 grader. Fra lufthavnen kaempede jeg mig svedende til Khao San road, Bangkoks turistgade, hvor jeg indtog et lille firkantet kammer paa Sweety Guesthouse.

Flyveturen havde vaeret udmattende, saa som en indledende manoevre til en middagslur ville jeg taende vaerelsets ventilator, saa jeg kunne faa et par timer paa oejet. Men istedet for at saette liv i ventilatoren, tog min ringe taalmodighed livet af den. Jeg havde overbelastet systemet ved at trykke paa to knapper samtidigt, saa efter 5 sekunder, hvor ventilatoren havde koert gnindningsfrit, tog den sine sidste moellesving under afgivelse af moerk roeg. Det var et trist oejeblik, ikke mindst fordi en ventilator er en vital forudsaetning for en middagslur i et rum paa 15 kubikmeter uden vinduer. Med et spinkelt haab om soevn lagde jeg mig alligevel til rette paa vaerelsets skummadras, og efter en time sejrede tyngdekraften over de modstridende oejnlag, saa det blev da til en solid halv time paa oejet. Jeg var nu klar til at indtage bangkoks gader.

Det var gaaet mit oere forbi, at thailaenderne fejrer Songkran, det thailandske nytaar, fra d. 12.-15. april, saa da jeg forlod Sweety Guest efter min middagslur, fik jeg en brat opvaagning. Thailaenderne skyder nytaaret ind med 4 dages uafbrudt vandkamp, og denne blev jeg fra dag et offer for. Uden for Sweety Guesthouse blev jeg moedt af hundredvis af vandpistolmundinge, og mens nogle lokale - klogt - forsoemte deres aftraekker, lod andre ikke pistolerne hvile. Denne barnlige opfoersel lod jeg naturligvis ikke gaa ustraffet forbi, saa jeg investerede selv i en 22 kaliber supersoaker. Dens pumpekapacitet levede dog ikke op til mine forventninger (og specielt ikke i en situation, hvor jeg var omringet af 8 tungtarmerede thailaendere), saa senere paa foerstedagen blev den det andet offer for min utaalmodighed, da jeg under et paa kvikke reloads rev den fra hinanden. Gennembloedt forlod jeg slagmarken soendag aften, og sidenhen er jeg kun vendt tilbage som offer, ikke som aktiv deltager.

4 dages vandkamp er efter min mening 2 dage for mange, for naar den foerste begejstring har lagt sig og man er loebet toer for toert toej, kan vandet godt blive et irriterende element, isaer fordi Bangkok har saa meget andet at byde paa. De seneste dage er saaledes gaaet med at undersoege Bangkoks kulturelle tilbud, som hverken er faatallige eller trivielle. Mandag og tirsdag gik turen til Chinatown, Wat Pho, Grand Palace og Wat Phra Kaew, som raader over den fantastiske Emerald Buddha, en buddha-figur udfoert i jade. Vandpistolerne levnede desvaerre ikke meget toert raaderum til at tage billeder, men skal jeg give et sprogligt billede af min oplevelse af f.eks. Emerald Buddha, vil jeg sammenligne den med at spise en onsdagssnegl, hvor den smovsede midte er en pendant til buddha-figuren. Inden du naar til Emerald Buddha eller sneglens midte er du propmaet, fordi onsdagssnegle og templer som Wat Phra Kaew simpelthen bare er for ekstravagante. Konklusionen maa derfor vaere, at Wat Pho, Grand Palace og Wat Phra Kaew alle er fantastiske bygningsvaereker, men maaske lidt for fantastiske til at fordoeje paa to dage.
Igaar onsdag brugte jeg saa sammen med Rikke og Camilla, og det var et dejligt gensyn, hvor vi over en bid thai-mad fik snakket om de gode gamle dage og vores rejser. Tak for en dejlig dag i to. En sidegevinst ved gensynet var, at jeg fik lov til at snylte paa deres varme vand og fjersyn. Ogsaa tak for det. I er soede.


Jeg vil til at runde af, men jeg skulle da vaere et skarn, hvis jeg ikke lige giver demonstrationerne i Bangkok en kommentar inden farvel, saa den kommer her. Personligt har jeg kun deltaget i vandkampene, og jeg har ikke set noget til nogle demonstrationer. Det store antal soldater i gaderne vidner dog om, at det ikke er det pure opspind, men situationen skulle vaere stabiliseret, saa nervoese sjaele derude kan godt slappe af nu.
Imorgen tidlig tager jeg toget 5.50 til den cambodianske graense, og det bliver fedt. Men jeg glaeder mig ogsaa til at vende tilbage om 2-3 uger til et Bangkok uden for Songkran, for Chinatown, hvor jeg havde forventet at finde et dyre- og madmarked uden sidestykke, var lidt doedt, naar alle thailaendere holdt ferie. Samtidig er Bangkok bare ikke det karakterloese tourist paradise, som jeg havde forventet, men en blanding af moderne storby og gammel kultur (bedst illustreret ved munken, jeg moedte, i 7-eleven), som er fantastisk at faerdes i.
Jeg sidder paa en internetcafe omringet af lokale, som har gang i et eller andet computerspil, hvor man aabenbart skal raabe hoejt, hvis man vil vinde, og min sidemand vinder meget, saa af hensyn til min hoerelse maa jeg hellere sige tak for nu.

Mange knus til alle Morten

P.S. igaar fik jeg installeret en ny ventilator af aeldre dato paa mit rum, saa der er heller ingen grund til at bekymre sig om min skoenhedssoevn. Den faar jeg.