Mine sidste dage i Kathmandus gader boed ikke paa meget dramatik, kun en lettere dramatisk scene paa vej til den indiske ambassade, hvor jeg pga. en misforstaaelse for en kort stund delte vejbane med Nepals praesident Ram Baran Yadav, indtil militaeret gav mig et vink med en vognstang (laes: riffel) om, at dette ikke var tiden til en audiens. Jeg forstod hentydningen og gjorde retraete fra asfalten, og et kvarter senere naaede jeg helskindet frem til ambassaden, hvor dramatik blev afloest af syv lange timer, hvor jeg var offer for det nepalesiske bureaukrati. Herre jemini. Men et transitvisum fik jeg da.
I onsdags, den 8. april, sagde jeg saa tak og paa gensyn til fantastiske Nepal for at drage til en anden hovedstad paa subkontinentet, Delhi. I overgangsritualets aand lod jeg overskaegget falde foer afrejse - mit livs fejltagelse. 95 procent af de indiske maend og et mindretal af de indiske kvinder stordyrker nemlig denne type ansigtsbehaaring, saa det var et bestialsk modeselvmord, jeg havde begaaet. Indierne fandt mig skyldig og doemte mig til 4 dages ubetinget transitophold i de indiske plattenslageres soegelys, for min nybarberede overlaebe deklarerede tydeligt, at jeg var ny i dette land.
Uden for lufthavnen ventede billethajer i stimevis, og min tur til Paharganj, et turistomraade naer New Delhi togstationen, bar da ogsaa praeg af, at min taxi-chauffoer aabenlyst proevede at snyde mig. Foerst kunne chauffoeren ikke finde vej, saa overrakte han en mobiltelefon til mig, hvor jeg kom i kontakt med et "turist kontor", hvis repraesentant haardnakket paastod, at jeg skulle betale afgift for at komme til Paharganj, og at mit hotel forresten var fyldt med stoffer og kriminelle, og saa var vejen til hotellet pludselig lukket. Min venlige chauffoer tilboed dog at koere mig til et andet hotel uden ekstra omkostninger, men nu blev jeg lidt haard i mundtoejet, for i selv en dramaqueen, som naer led sultedoeden i Kathmandus gader, er der vel bund. 10 minutter senere uden synet af lukkede veje og afgifter ankom jeg til mit hotel, Hotel Payal, hvor jeg ikke har kunnet opspore nogle stoffer.
I forgaars, den 9. april, ventede saa 4 timer i tog for at komme til Agra og Taj Mahal, og togturen alene var fantastisk, fordi togets hastighed, gode solide 60 kilometer i timen, tillod et kig ind i den indiske kultur og natur langs jernbanen. Paa toget stiftede jeg en turist-duo sammen med engelske Paul, og om aftenen oplevede vi storartede Taj Mahal, som nok er det flotteste bygningsvaerk, jeg nogensinde har set (til min far: undskyld). Ihvertfald er det det flotteste mausoleum, jeg har set, opfoert i marmor. Enestaaende! Udover the Taj boed Agra paa Agra Fort, som jeg ogsaa aflagde et besoeg, foer turen gik mod Delhi igaar.
Idag, d. 11., har jeg afsat til besoeg af Red Fort, Indiens stoerste moske Jama Masjid og Gandhi Memorial Museum og shopping, saa jeg maa hellere komme afsted. Der er fart over feltet, men det er en af de fantastiske ting ved at rejse, at man ikke har tid til at bekymre sig om alle hverdagens smaating - man har kun tid til at vaere. Og Indien og Nepal har begge en fantastisk atmosfaere at vaere i, saa alle tanker om leverpostej, Danmark og alle jer derhjemme bliver kastet til side. I mine sidste dage i Nepal var leverpostejens tyngdefelt ved at faa overtaget, og den trak mine tanker hjem til Danmark, saa nu er det vidunderligt at vaere paa farten igen. I nat gaar turen til bangkok og Thailand - det bliver droengodt.
Knus til alle Morten
Kaere Morten
SvarSletJeg (Leif)nyder i den grad dine spaendende og velskrevne rejseskildringer. Jeg foelger dig meget i tankerne, men har ikke haft saa meget overskud til at skrive da min mor har vaeret indlagt paa sygehuset i to uger, hun er nu kommet hjem og holde paaske, vi besoeger hende 2. paaskedag. laegerne har endelig kunnet give hende en diagnose og det er hun lykkelig for selv om det er en meget barsk sygdom hun lider af. Hun har polyomitis som er en meget sjaelden immunforsvarssygdom, hendes immunsystem angriber hendes muskler, det er derfor hun er blevet saa svaekket, heldigvis er hendes hjerte ikke blevet angrebet. de naeste seks uger ødelaegger de hendes immunforsvar og haaber at de kan bygge et nyt op som ikke vil vaere aggressivt overfor hendes egen krop, saa det haaber vi lykkes. Hun er blevet saa svag at hun flytter til et hus uden trapper, heldigvis er hun rigtig sej og optimistisk og meget maalrettet paa at blive rask og roerig. det fylder meget i mit liv , samtidig er der ogsaa spidsbelastning paa arbejdet baade pga. forsoegene paa at give kursisterne den sidste olie inden eksamen og fordi mine tre paedagogikumkandidater alle bliver faerdige de foerste to uger efter paaske saa jeg har travlt med at skrive realiserede uddannelsesplaner og paedagogikumudtalelser. Jeg har dog haft tid til at nyde de sidste fire dage af paaskeferien og har tilbragt meget tid i haven for det er blevet rigtig foraar i DK, selv efter 56x er det stadigt lige magisk og forunderligt livsbekraftende. GM er for et par timer siden lige kommet hjem fra skiferie i Sverige, hun har rigtig nydt det og er sej over at have klaret Europas stejleste world cup pist. Liv har fuld fart paa i USA saa der er daarligt tid til at sende sms'er til de nysgerrige foraeldre, men hun har det super.
Kaere Morten jeg synes det virker som om det var helt rigtig at du tog til verdens tag, foeler mig lidt medansvarlig og bliver bekymret naar jeg læser du er blevet syg, haaber du er sluppet heldig og allerede rask, det er desvaerre helt normalt at faa problemer med maven undervejs.
Vaer fortsat aaben og vaagen.
Haaber du faar mange spaendende og vigtige rejseerfaringer i de kommende uger.
Kaerlig hilsen
Leif
Morten, Morten, Morten!
SvarSletSikke oplevelser du render ind i gang på gang. Dog synes jeg du skal passe på med at mænge dig sådan med de højere magter, hvis du kommer hjem med hagl i bagen ved jeg ikke om vi vil kendes ved dig ;D
Nyd dagene i Delhi.
Knus fra Elisa (som nu er hjemme i Danmark igen)