Chitwan

Efter 2 dages riverafting og 2 ukomfortable timer i bus, hvor jeg fik bekraeftet, at jeg har/havde et haleben, er jeg nu landet i Chitwan, junglens hjerte, et distrikt i det sydlige Nepal paa graesen til Indien. Inden for 48 timer har jeg nu proevet kraefter med gummibaad og bus, og det er med sikker roest, at jeg kan sige, at buskoersel i Nepal er langt mere action-packed end riverafting.

Riverafting foregik paa floden Trisuli, hvor flaadens besaetning denne tirsdag bestod af de to danske piger, Mette og Line, og skudens soemaend, kaptajnen og undertegnede. Til min skuffelse bed kaptajnen ikke maerke i min erfaring, som var frugten af afskillige ture paa "Colorado River" i Djurs Sommerland, men selv uden ros til flaadens enlige matros blev stroemfald som "Pin ball", "Twin Rock", " Rocky 2" og "Surprise" af svaerhedsgraderne III og IV forceret til ug med kryds og slange. Halsbraekkende var det ikke, men jeg fik da vasket mit toej, og flodens omgivelser var slaaaende. Fiskere, minearbejdere og lokale alkoholmagere havde taget plads langs floden og smaa vandfald forenede denne med hoejereliggende plateauer, saa naar stoemfaldene tillod et pusterum, tog udsigten pusten fra en.
Natten til onsdag sov vi i telt. Liggeunderlaget venligst udlaant af lokale bidrog ikke til megen komfort, men som udsigten paa floden fortraengte solopgangen i horisonten med Trisuli i forgrunden onsdag morgen smerterne fra mit hekseskud.

Efter lidt naering og 2 timers riverrafting onsdag stod jeg over for dagens ultimative adventure, koersel med lokal bus. Vejforholdene (klatvis asfalt), koeretoejet (bus uden affjedring) og den lokale chauffoer bidrog til en uforglemmelig oplevelse, hvor isaer mit haleben, som var saerligt eksponeret efter 2 uger i bjergene, hvor min numse havde mistet sin beskyttende polstring, siger tak for en god tur.

Til min overraskelse deler jeg i Chitwan hotel med de to TG-kendinge Astrid J. og Eric C., som er en del af et stoerre dansk selskab. Denne trekloever af TG-folk tog torsdag, d. 19., paa safari i kano, paa gaaben og paa elefantryg, hvor hjorte, paafugle, aber, krokodiller, naesehorn og en tiger - eller ihvertfald dens fodaftryk - blev spottet. Junglesafari til fods med et stoerre selskab kan virke lidt meningsloest, for hvilket dyr vaelger at aabenbare sig, naar 25 blegfede danskere trasker rundt i en loevskov med et knasende bladtaeppe? Det skulle da lige vaere en skovflaat. Anderledes er oddsene i kano, og for snyltere paa elefant poserer hjort saavel som naesehorn. En fantastisk oplevelse, hvor der var rig mulighed for at faa sanseapparatet fyldt til bristepunktet.

Idag, d. 20., var morgenen dedikeret til fuglene, saa foer hanegal havde jeg og andre haabefulde amatoer-ornitologer udstyret sig med en kikkert i den gode tro, at det faktisk kan vaere spaendende at kigge paa fugle. De foerste 20 minutter forloeb gnidningsfrit, men i takt med at guiden fik talt sig varm, fik flere af gruppens medlemmer kolde foedder, og forlod selskabet. Udholdende forblev jeg, og efter 2 timers vandring, hvor klimaks var en oern i horisonten, var vi tilbage, hvor det hele startede, paa Hotel Parkland, og konklusionen maa vaere: fugle kan vaere spaendende, men indfoesel i Chitwans fugleliv serveret i et monotont stemmeleje er ufordoejeligt for de fleste kl. 7 paa en hoejhellig fredag.
Fuglevandringen havde plantet en dvaskhed i mit korpus, saa en del af det danske selskab, som Astrid og Eric tilhoerte, og jeg tog ned for at bade med elefanter. Ikke lang tid herefter, et toiletbesoeg og 15 minutters gang, fandt jeg mig selv paa ryggen af et 4 tons koedbjerg, som ikke havde taenkt sig at slippe mig toer gennem dagen. Det udviklede sig til rodeo, hvor jeg efter 10 sekunders wrestling med roeven i vandskorpen, maatte lade mig kaste ned i det indbydende vand, som var en god suppe af stoev og vand krydret med elefantaffoering. Nede fra vandoverfladen havde man saa udsigt til bagdelen af flere tonstunge elefanter, som ikke flyttede sig, naar man skulle forbi. Fantastisk, nervepirrende og sjovt!


Det var alt for nu. Husk at tjekke billeder paa Picasa Web (linket er til venstre).

Knus Morten