Pokhara

Efter at have tilbagelagt en breddekreds med bus, er jeg ankommet til Pokhara, en oase midt i Nepal. Den sydvestlige bydel graenser op til soeen Phewa Tal, som de omkransende sneklaedte bjerge spejler sig i, saa, naar vejret er klart, er udsigten enestaaende. Klart vejr er dog et sjaeldent faenomen, saa jeg maa noejes med at gnide mig i haenderne over, at jeg efter en benhaard prutning fik prisen paa en overnatning paa hotel Fire on the mountain ved Lakeside ned paa, hvad der i halrunde tal svarer til en dansk femmer. Med i koebet fik jeg to vaerelseskammerater, britten Chris, som for det meste er at finde paa hotellets terrasse med en joint haengende fra mundvigen, og italieneren Martin, som bruger en del tid foran den kogeoe, som han har etableret paa vaerelsets 4. seng. Flinke fyre.

Udover fantastiske naturrammer og lavbudget hoteller er Pokharas saelgere et modstykke til de lokale af samme profession i Kathmandu, som ikke accepterer et nej. Nepalesernes afslappede mentalitet braender virkelig igennem her, saa til afslapning er denne destination ideel. Bagsiden af medaljen er saa, naar man bestiller en varm kakao. Et kvarters leveringstid paa en halvlunken kakao er bare ikke iorden.

Den sidste haandfuld dage er gaaet med at opleve Pokharas kulturelle og dristige tilbud: Den fantastiske fredspagode, Gupteschor Mahadev Cave, hvor hinduer tilbeder en meterhoej stalagmit som Shivas penis (penis og grotte i en og samme saetning - jo, det kunne vist godt underlaegges en freudeansk tolkning), templer i den gamle bykerne og International Mountain Museum, som jeg personligt vil saette som en af ugens hoejdepunkter med gennemgang af verdens hoejeste bjerge, udstilling af udstyr fra de foerste overlevende ekspeditioner paa disse og en yeti lavet af discount-gulvmopper - meget overbevisende. Det var saa ugens kulturelle input, og nu til de dristige: Moedet med penis-grotten og yetien var selvfoelgelig ret dristigt, men paa listen over fuldblodsadventure, som ikke involverer fallos eller yeti, er bl.a. udforskningen af Mahendra Gufa og Bat cave, som er beliggende ca. 8 kilometer fra Lakeside. Mahendra Gufa er med sine gloedelamper noget turistvenlig, og den gav mig blod paa tanden til at udforske den kulsorte, fugtige og snaevre Bat Cave. 10 minutter efter, i midten af Bat cave, var de eneste med blod paa tanden de tusindvis af flagermus, som hang ned fra grottens loft, saa efter en u-vending og 3 minutters kapgang var jeg tilbage paa overfalden.

Pokhara tilbyder andet end undergrundsaktiviteter, saa soendag, d. 22., kastede jeg mig ud i tandem-paragliding sammen med en lokal instruktoer, der ifoelge rygtet skulle vaere regional mester i at lande paa et aeg. Ja, den fyr havde et overbevisende CV. Det blev til 20 minutters gnidningsfri flyvning, indtil min pilot med en saakaldt "Spirale" satte alle sejl ind for at fremkalde en kommentar fra en ellers tilbagelaenet Morten, og det resulterede i et kvarters foelelsesloeshed i mine underben. Men jeg overlevede, og vi landede sikkert - dog ikke paa noget aeg, men paa min numsebag, hvilket viste sig at vaere et komfortabelt alternativ til et aeg.

Til vands, til lands og i luften. Mit forsoemte element har vaeret vandet, og tiden er kommet til at kompensere for min personlige hygiejne i bjergene, saa idag, d. 25., og 3 dage frem er mit hjem en kajak paa Siti River. Idag blev jeg introduceret for mit fartoej paa Phewa Tal, hvor jeg sammen med australieren Alan som dagens klimaks skulle laere at lave en groenlaendervending. Klimakset blev dog vendt til et antiklimaks, da mit 20. forsoeg paa at laere denne aedle kunst gik i vasken, og jeg maette traekke mig tilbage fra soen med en saaret hofte. Men i det mindste hoestede jeg et sympatisk skulderklap fra min instruktoer, som vel ogsaa selv har vaeret paa mit stadie inden for groenlaendervendinger, forsterstadiet.

Regnen har staaet ned i staenger til aften, saa floden har ingen undskyldning for at vaerre daarlig imorgen. Det bliver fedt. 

Mange knus fra Morten